Lavazza

Lavazza – Bedre kendt som Italiens yndlingsespresso

Historien om Lavazza strækker sig helt tilbage til 1895, hvor Luigi Lavazza åbnede den første Lavazza butik i San Tommaso i turin. Luigi var en mand af innovation og initiativ, hvilket gav sig til udtryk i hans forskning af kaffe blends og kaffeplanten som helhed. I 1895 besluttede Luigi sig for at blande forskellige kaffer, fordelt rundt om i verden. Dette gør sig stadig til udtryk i Lavazza’s produkter den dag i dag.


Historien om lavazza

Efter krigstiden i 1927, udviklede den lille Lavazza butik sig, til en mindre virksomhed. Herfra blev Lavazza kendt som Luigi Lavazza Company, med en stærk kapital og en drøm om at tilbyde kvalitetskaffe til hele Italien.

Som årene gik, blev Luigi Lavazza Company større og større, det samme gjorde ambitionerne. I 1947, så verden det første Lavazza logo, designet af Aerostudio Borghi i Milan. Den dag i dag, bruger Lavazza det samme logo.

I 1950, begyndte Lavazza at vakuumpakke kaffebøtterne, hvilket var et klart hit, da dette gjorde at kaffen kunne bibeholde den lækre smag i længere tid. Det var også i denne tid, at det første slogan kom på banen – ” Lavazza Paradiso in tazza ” hvilket direkte oversat betyder ”Lavazza, paradis i koppen”

Dette inspirerede de daværende ejere af Lavazza (blandt andet Emilio Lavazza m.fl.) til at lave en kampagne, for at øge kendskabet til deres brand. Dette gjorde de ved at markedsføre sig selv i aviser og live radio udsendelser.

Fra almindelig produktion til industriel produktion

I 1957 begyndte Lavazza at tage fart, og de gik hurtigt fra en almindelig produktion til en industriel produktion. Dette gav dem en unik mulighed, og Lavazza blev hurtig det største kaffebrand i Italien. Det var her Lavazza besluttede sig for at udvide markedet, og begynde på tilbyde kaffe til hele Europa samt blive markedsledere. Grundet industriel produktion, kunne de nu pakke op til 40.000kg kaffe hver eneste dag.

To år senere, i 1959 introducerede de deres allerførste koffeinfrie kaffe.

I 1979, blev Luigi Lavazza Centre etableret med et formål om at forske i kaffe, samt lære nye egenskaber denne vidunderlige drik potentielt kunne have.

Det var også i den årrække de første farvefjernsyn kom på markedet, og Lavazza hoppede med på vognen. Det var her Nino Manfredi blev Lavazza’s ansigt udadtil, og det var han i 16 år frem.

Springer vi frem til 1989, blev de første kaffemaskiner med enkelt kapsler introduceret, og espresso blev mere og mere normalt at drikke. Det var ligeledes også i dette år, hvor Lavazza åbnede deres første hovedkvarter udenfor Italien, i Vincennes Paris – Det var også her Lavazza Coffee Ltd blev etableret i London, med formålet om at udbrede italiensk kaffe.

Da Lavazza gik internationalt 

I den anden halvdel af 1980’erne gik Lavazza international med deres PR, og begyndte at trykke reklamer samt køre tv-reklamer i udenlandske medier. Dette gjorde hurtigt den Italienske kaffe yderst populær.

I 1990’erne tog det fart med det kreative i Lavazza, og flere kendte var en del af brandet, enten i form af tv-reklamer eller trykte medier. Ydermere kom den første Lavazza kalender, som opstod i et møde mellem Giuseppe Lavazza og Helmut Newton. Kalenderne blev skudt i sort og hvid i Paris samt Monte Carlo.

Forretningen kørte, og brandet blev kun større. Dette gjorde at Lavazza havde en enorm kapital, som de mente kunne bruge på en mere fornuftig måde. Det var her, i 2004, Giuseppe e Pericles Lavazza Foundation blev etableret, med henblik på at øge levevilkårene i kaffeproduktions erhvervet.

I selvsamme år, blev det ikoniske Tierra Blend, som er hjertet af Lavazza’s bæredygtigheds forpligtelse. Dette blend er stadig i deres produktion og kan blandt andet findes.

Giuseppe e Pericles Lavazza Foundation har gjort levevilkårene bedre for over 3000 kaffe farmere, i 8 forskellige lande. Dette har blandt andet skabt økonomisk vækst samt mere bæredygtige metoder til at dyrke kaffe.

Bæredygtig kaffe og nutidens Lavazza 

I 2012 blev det tid til at evaluere deres bæredygtigheds engagement i deres største produktioner, ved at undersøge råmaterialerne, processen, emballage, maskiner, transport og det færdige produkt. Det var ligeledes her deres første Bæredygtighedsrapport blev skrevet, og her blev det konkluderet at de havde levet op til de forventninger de havde, samt ville gøre hele virksomheden mere bæredygtig end den allerede var.

I 2015 indgik Lavazza et samarbejde med Argotec og det Italienske rum bureau (ASI) og den første kaffemaskine til rumfart blev udviklet. Den famøse kaffemaskine fik navnet ”ISSpresso

Dagen i dag, kender og elsker de fleste Lavazza’s produkter, om enten det er koffeinfri eller deres espresso bønner. De sælger kaffeprodukter til hele verden, og lever stadig op til deres bæredygtigheds engagement.